Holdene

Mænd alle niveauer  

Sund og stærk ryg, holdet er kun for mænd. Det er en time hvor der laves øvelser med udgangspunkt i funktionelle bevægelser som er gode at udføre for at få en stærk, smidig og sund ryg. Timen vil være en blanding af rolige og styrketræningsprægede øvelser. Det er et hold for ALLE! Også dig der dyrker andre former for idræt. Kom frisk!

Sund ryg med pilates
Træning i bevægelighed af rygsøjlen. Sund ryg med Pilates er en time hvor der laves øvelser med udgangspunkt i det naturlige åndedræt. Dette er et godt udgangspunkt for en stærk, smidig og sund ryg. Øvelserne er en blanding af rolige og bevidsthedstrænende øvelser og traditionelle Pilates øvelser. Alle der ikke har svære problemer i bevægeapparatet kan deltage.

Pilates
Timerne der er benævnt Pilates i holdplanen er varierede med udførelse af de traditionelle Pilates øvelser, samt indragelse af andre træningsformer, stræk øvelser og funktionelle bevægelser. På timerne vil der blive anvendt forskellige småredskaber som bolde og elastikker. Redskaberne vil enten være støttende for øvelserne, give øgede kropsbevidsthed, eller være mere udfordrende og dermed give øget sværhedsgrader. Alle der ikke har svære problemer i bevægeapparatet kan deltage.

Pilates med EFFEKT
På disse timer vil der være en blanding af det bedste fra de to træningssystemer. Disse to systemer supplerer hinanden godt. Man laver et program der både træner de store muskelgrupper, arme og ben, samtidig med at man har fokus på rygsøjlens støttemuskulatur. På timerne vil der lejlighedsvis blive brugt småredskaber som bold og elastik. Alle der ikke har svære problemer i bevægeapparatet kan deltage.

Er der spørgsmål ring venligst til Susan K. Storgaard på tlf. nr. 21 46 35 68

Workshop Træn åndedrættet

Beskrivelse

Er du stresset, har du dårlig ryg, er du løber eller cykler du meget? Uanset hvornår du skal have fokus på dit åndedræt er det en god ide at træne det.

Træner du åndedrættet vil det få en positiv effekt på krop og sind. Få bedre kontakt til åndedrættet ved hjælp af få og simple øvelser, det giver mere overskud i din hverdag og vil optimere din træning.

På workshoppen vil vi lave praktiske øvelser som hjælper dig til at skabe nærvær, nedsætte stressniveauet og give dig overskud i din hverdag. At lære at trække vejret optimalt, vil give dig et energitilskud uden at du behøver at tage en pille!

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage uanset baggrund og forudsætninger. Er du nysgerrig på hvad træning af åndedrættet kan gøre for dig eller har du specifikke udfordringer, som søvnforstyrrelser, stress, angst eller andet,  er workshoppen lige noget for dig alle er velkomne.

Praktisk information

Underviser: Susan K. Storgaard, Ha’ det godt!

Tilmelding: Ha’ det godt! På mail susan@hadetgodt.com eller tlf. 21 46 35 68 tilmeldingen er bindende, betalingen kan ikke refunderes senere end en uge før workshopstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil betyde aflysning.

Pris: 295 kr. Betales ved tilmelding.

Varighed: 2 1/2 time

Forplejning: der er adgang til kaffe/the og koldvands automat.

Påklædning: det er en god ide’ at have tøj på du kan bevæge dig i, træningen foregår uden sko.

Omklædning: der forefindes omklædningsrum.

Sted: Ha’ det godt! Sundhedshuset Jagtvej 47, 6705 Esbjerg Ø. Der er parkering med indkørsel fra Jagtvej.